Systemoversigt

Før du starter


Introduktion

  • Denne vejledning dækker specifikationer for alle bilmodeller, herunder specifikationer for ekstraudstyr, og den er baseret på den nyeste version af systemsoftwaren.
  • Dit systems funktioner og specifikationer kan ændres uden forudgående varsel i forbindelse med ydelsesforbedringer.
  • De funktioner og tjenester, som er beskrevet i denne vejledning, kan ændres uden forudgående varsel i forbindelse med ydelsesforbedringer. Hvis systemsoftwaren opdateres, kan skærmbillederne i vejledningen se anderledes ud end de faktiske skærmbilleder i systemet.
  • Du kan få opdaterede oplysninger om ændrede funktioner og tjenester i webmanualen.
  • De funktioner og tjenester, som er beskrevet i denne vejledning, kan afvige fra funktionerne og tjenesterne i din bil. Du kan finde nøjagtige oplysninger om din bil i instruktionsbogen eller kataloget til din bil.
  • Dit system er ikke kompatibelt med systemsoftwaren for områder uden for købslandet.

Tilgængelige oplysninger til brugere

Infotainmentsystem til bilen – Oversigtsvejledning (trykt)
Denne vejledning indeholder grundlæggende oplysninger om brugen af dit system, herunder komponentnavne og funktioner. Læs denne vejledning inden brug for at bruge systemet på en korrekt og sikker måde.
Infotainmentsystem til bilen – Brugervejledning (web)
Denne vejledning er en webmanual, som du får adgang til ved at scanne en QR-kode i oversigtsvejledningen eller på skærmen til dit system. Denne vejledning indeholder en introduktion til systemets funktioner og forklaringer til brugen deraf.
Betjeningsvejledning (web) til infotainmentsystem/klimaanlæg
Dette er en webmanual, der forklarer, hvordan man skifter mellem kontrolpanelerne, og beskriver hver knaps funktioner.

Anvendte symboler i vejledninge

Advarsel
Indikerer vigtige oplysninger om brugersikkerhed. Manglende overholdelse af advarsler kan resultere i dødsfald eller alvorlig personskade.
Forsigtig
Indikerer vigtige oplysninger om brugersikkerhed. Manglende overholdelse af forsigtighedsanvisninger kan resultere i personskade eller beskadigelse af eller fejl i bilen.
Bemærk
Indikerer nyttige oplysninger med henblik på praktisk brug.
(hvis monteret)
Angiver beskrivelser af funktioner for ekstraudstyr, som måske ikke er tilgængelige på dit specifikke køretøj afhængig af modelen eller trimniveauet.
Denne vejledning dækker alle specifikationer for alle bilmodeller, inklusive specifikationer for ekstraudstyr. Den kan indeholde beskrivelser af funktioner, som ikke findes i din bil, eller som ikke er tilgængelige for din bilmodel.
Kun HEV
Viser kun de funktioner, der kun kan bruges i et hybrid-køretøj.
Kun PHEV
Viser kun de funktioner, der kun kan bruges i et plug-in hybrid-køretøj.
Kun EV
Viser kun de funktioner, der kun kan bruges i et elektrisk køretøj.

Sikkerheds advarsler

Følg nedenstående instruktioner af sikkerhedsmæssige årsager. Manglende overholdelse kan øge risikoen for trafikuheld, som kan resultere i dødsfald eller personskade.
Om kørsel
Benyt ikke systemet under kørsel.
  • Hvis du bliver distraheret, mens du kører bil, kan du miste kontrollen over bilen, hvilket kan medføre uheld, alvorlig personskade eller dødsfald. Førerens primære ansvar er sikker og korrekt brug af bilen, og alle håndholdte enheder, udstyr eller bilsystemer, som kan aflede førerens opmærksomhed fra dette ansvar, må aldrig anvendes under kørsel.
Undlad at kigge på skærmen under kørsel.
  • Hvis du bliver distraheret, mens du kører bil, kan der opstå trafikuheld.
  • Stands bilen et sikkert sted, før du bruger funktioner, som kræver flere handlinger.
Stands bilen, før du bruger din mobiltelefon.
  • Brug af mobiltelefon under kørsel kan medføre trafikuheld.
  • Brug Bluetooths håndfri funktion til at foretage opkald, hvis det er nødvendigt, og gør opkaldet så kort som muligt.
Lydstyrken skal være så lav, at du kan høre andre lyde.
  • Hvis du kører bil, uden at du kan høre andre lyde, kan der opstå trafikuheld.
  • Hvis du lytter til en høj lydstyrke i længere tid, kan du få høreskader.
Om håndtering af systemet
Systemet må ikke adskilles eller modificeres.
  • Dette kan medføre uheld, brand eller elektrisk stød.
Undgå, at der kommer væske eller fremmedlegemer ind i systemet.
  • Væske eller fremmedlegemer kan forårsage giftige gasser, brand eller systemfejl.
Stop brugen af systemet, hvis der opstår fejl, f.eks. ingen lyd eller intet skærmbillede.
  • Hvis du bliver ved med at bruge systemet, efter at der er opstået fejl, kan der opstå brand, elektrisk stød eller systemfejl.
Bemærk
Hvis du oplever problemer med systemet, skal du kontakte det sted, hvor du købte systemet, eller forhandleren.

Sikkerheds forholdsregler

Følg nedenstående instruktioner af sikkerhedsmæssige årsager. Manglende overholdelse kan resultere i personskade eller beskadigelse af systemet.
Om brug af systemet
Brug systemet, mens motoren kører.
  • Hvis systemet bruges i længere tid, mens motoren er slukket, kan det aflade batteriet.
Undlad at installere produkter, som ikke er godkendt.
  • Hvis der anvendes produkter, som ikke er godkendt, kan der opstå fejl ved brug af systemet.
  • Systemfejl udløst af installation af produkter, som ikke er godkendt, er ikke dækket af garantien.
Om håndtering af systemet
Undlad at udsætte systemet for hårde stød eller tryk.
  • Hårde stød eller tryk på skærmen kan beskadige LCD-panelet eller berøringspanelet.
Ved rengøring af skærmen eller knappanelet skal motoren slukkes, og rengøringen skal foretages med en blød, tør klud.
  • Hvis skærmen eller knapperne tørres af med en ru klud eller med opløsningsmidler (alkohol, benzen, fortynder osv.), kan der komme ridser eller kemiske skader på overfladen.
Hvis du monterer en luftfrisker med væske i blæseråbningen, kan åbningens eller systemets overflade blive deformeret på grund af luftstrømmen.
Bemærk
Hvis du oplever problemer med systemet, skal du kontakte det sted, hvor du købte systemet, eller forhandleren.